§ 1 Navn  

Klubbens navn er ”FC Holte” (FCH). Foreningen FC Holte (FCH), der har hjemsted i Rudersdal kommune, er stiftet den 26. august 2003. 

FCH er medlem af DBU Sjælland, under Dansk Boldspil-Union (”DBU”) og Dansk idræts Forening (”DIF”) og underlagt disses love og regler. 

 

§ 2 Formål 

FCHs formål er at skabe rammerne for at børn kan udvikle Deres fodbold kompetencer i et sjovt og lærerigt børnevenligt fodboldmiljø.      

 

§ 3 Medlemmer 

Som aktivt medlem kan bestyrelsen optage enhver, som kan tilslutte sig FCHs formål. Bestyrelsen har ret til at nægte optagelse også uden begrundelse.   

 

§4 Indmeldelse 

Indmeldelse skal ske skriftligt på indmeldelsesblanket til FCH. For medlemmer under 18 år skal indmeldelsesblanketten underskrives af forældre eller værge. Indmeldelsen er bindende. Dog med en prøvetid på 14 dage.  

 

§ 5 Udmeldelse 

Udmeldelse skal ske skriftligt til FCH med en måneds varsel. Indbetalt kontingent refunderes ikke.   

 

§ 6 Eksklusion og udelukkelse 

Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes af bestyrelsen, når særlige forhold taler herfor. I sager om eksklusion kan sagen afgøres på førstkommende generalforsamling og sættes på dagsordenen som et særligt punkt, når anmodningen herom er formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingens afholdelse. Evt. eksklusion indberettes til DBU Sjælland.  

 

§ 7 Kontingent 

Generalforsamlingen fastsætter kontingent og eventuelle gebyrer. Bestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, midlertidigt fritage medlemmer helt eller delvis fra at betale kontingent. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen. Pådrager et medlem sig restance ud over en måned, kan vedkommende udelukkes fra deltagelse i klubbens træning, kampe og øvrige arrangementer. 

Børn af trænere og bestyrelsesmedlemmer er fritaget for kontingent. Allerede betalt kontingent refunderes ikke. Der opkræves først kontingent året efter stop som træner, eller udtrædelse af bestyrelsen.

 

§ 8 Stemmeret 

Stemmeret har alle aktive medlemmer (for medlemmer under 18 har forældrene stemmeretten), som ved generalforsamlingens afholdelse ikke er i kontingentrestance. Der kan kun stemmes ved personlig fremmøde.  

 

§ 9 Ordinær generalforsamling 

Generalforsamlingen er FCHs øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned.  Generalforsamlingen er åben for alle og annonceres vis FCH hjemmeside www.fcholte.dk

Stemmeret har alle jf. §8. 

Generalforsamlingen indkaldes med mindst fire ugers varsel ved annoncering på FCHs hjemmeside www.fcholte.dk med angivelse af dagsorden og indkomne forslag.  Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt eller på e-mail til bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingen afholdes. Er der rettidigt indkommet forslag, lægges disse på FCHs hjemmeside en uge før generalforsamlingen.  En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.  

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:  

1. Valg af dirigent 

2. Formandens beretning for det forløbne år. 

3. Forelæggelse af det revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse

4. Fremlæggelse af budget for det kommende år til godkendelse

5. Fastsættelse af kontingent og evt. gebyrer

6. Behandling af indkomne forslag 

7. Valg af formand  

8. Valg af kasserer 

9. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer 

10. Valg af suppleant til bestyrelsen 

11. Valg af revisor  

12. Eventuelt

 

§ 10 Afstemning

Generalforsamlingen vælger sin dirigent. Dirigenten afgør alle spørgsmål vedrørende den måde, hvorpå sagerne i henhold til nærværende vedtægter skal behandles, ligesom dirigenten træffer bestemmelse om, hvorledes afstemning skal foregå.  Skriftlige afstemninger skal foretages, når der er opstillet flere kandidater, end der skal vælges.  Ændringer af vedtægterne kan ske, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Beslutning om FCHs opløsning kræver kvalificeret flertal, jf § 17.  Øvrige beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Valgbare til bestyrelsen er medlemmer/forældre til medlemmer, der har gyldig stemmeret, jf § 8.  

 

§ 11 Ekstraordinær generalforsamling 

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af FCHs stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet. En sådan ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.  

 

§ 12 Ledelse 

Bestyrelsen er FCHs daglige ledelse og repræsenterer FCH i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.  De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter FCH i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen består af en formand, en kasserer og op til fem øvrige bestyrelsesmedlemmer. Valgbare til bestyrelsen kan være medlemmer eller forældre til medlemmer. Forældre, der har ladet sig registrere hos kasseren inden generalforsamlingen afholdelse er ligeledes valgbare.  Bestyrelsen vælges for 2 år af den ordinære generalforsamling. Formand afgår ulige år og kasserer afgår lige år. Genvalg kan finde sted.  

 

§ 13 Tegningsregler 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst to af dets medlemmer, heriblandt formanden, er til stede.  Ved afstemninger i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende ved stemmelighed. FCH tegnes af formanden og kasserer i forening, eller af 3 bestyrelses medlemmer i forening. Ved økonomiske dispositioner over kr. 10.000 kræves underskrift af formand og kasserer i fællesskab.

 

§ 14 Kapitalforvaltning 

Kassereren forvalter klubbens midler, hvoraf den del, der ikke øjeblikkelig er i brug, indsættes på en konto i et lokalt pengeinstitut eller i værdipapirer med meget lav risiko.  

 

§ 15 Regnskabsår  

FCHs regnskab er kalenderåret. Det underskrevne og revideret regnskab forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og underskrives af bestyrelsen.  

 

§ 16 Revision 

På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen en revisor, jf § 9. Revisor må ikke sidde i FCHs bestyrelse.  Revisoren skal hvert år inden udgangen af februar gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, driftsregnskab og status forsynes med påtegning.  Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger og har tillige krav på alle de oplysninger, som han/hun måtte forlange til bekræftelse af regnskabets rigtighed.  

 

§ 17 Opløsning 

Bestemmelse om FCHs opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling.  For at denne er beslutningsdygtig kræves (kvalificeret majoritet), at mindst 2/3 af FCHs stemmeberettigede medlemmer. For at forslaget kan vedtages kræves at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådan flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes senest fire uger efter til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilken antal stemmeberettigede medlemmer, der er tilstede. 

Såfremt generalforsamlingen vælger at opløse FCH, skal generalforsamlingen træffe beslutning om fordeling af evt. formue, her under fast ejendom og løsøre. Evt. formue skal tilfalde idrætslige formål i Rudersdal kommune. 

 

§ 18 Samarbejde med øvrige klubber og foreninger 

Bestyrelsen kan samarbejde med øvrige klubber og foreninger, der dels anvender samme idrætsanlæg som FCH, og dels med øvrige klubber og foreninger for at styrke det fodboldfaglige niveau.   

 

§ 19 Ikrafttrædelse 

Disse vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen den 30. marts 2017 og træder i kraft med øjeblikkelig virkning.


Vedtægterne kan i øvrigt downloades i PDF format:

Vedtægter