Nu på lørdag d. 14. januar er der en unik mulighed for at opleve FC Holtes venner fra København Futsal spille ligakamp mod HB – “lige om hjørnet” endda.
Lørdag eftermiddag – når weekendindkøbene er klaret og ungerne har været til træning – er der lige nu en oplagt mulighed for at opleve en ligakamp mellem vores venner fra København Futsal og HB. Og vel at mærke uden at “fryse tæerne af”. Kampen afvikles i Multihallen i Birkerød, hvor utallige af FC Holtes unge medlemmer de seneste år har været på flere Futsal Camps. Manden ved trænerroret i København Futsal – og ved futsaltræningen i FC Holte-regi – Tai Pundik, står i spidsen for arrangementet og med sig har han flere af vores andre futsal-venner, bl.a. panna-kongen Amin Benmoumou og Ibrahim El-Faour. Alle tre – og resten af København Futsal vil sætte stor pris på opbakning fra FC Holtes børn og deres forældre nu på lørdag d. 14. januar. Kampstart er kl. 16:00 og der er selvfølgelig fri entré. Da vi hér taler professionel futsal, så får man virkelig noget for de penge, man ikke betaler i entré, da der spilles “effektiv spilletid”. Dette betyder, at kampen fløjtes af mellem 17:15 & 17:30. Ved spørgsmål kontakt venligst administrationschef Tine Raabjerg på tlf. 2248 6670 eller medlem@fcholte.dk.