15. april 2017

Af Tine Raabjerg

Fodboldskole i FC Holte

På 25 årsdagen for den danske EM-triumf i 1992 – 26. juni 2017 – skydes FC Holtes fodboldskole i gang. Det er fjerde år i træk, at klubben arrangerer fodboldskole for medlemmerne, der dermed indleder skoleferien  aktivt.

I år er fodboldskolen for træningsparate drenge og piger fra årgang 2002 t.o.m. 2010.

Fodboldskolen afholdes på Rudegaard Stadion, både inde og ude, fra mandag d. 26. juni til og med fredag d. 30. juni, alle dage fra kl. 09:00-15:00, fredag dog til kl. 14:00.

Igen i år vil der være mulighed for børnepasning fra kl. 08:00 (mandag undtaget).

Udover de mange timers træning indeholder fodboldskolepakken lækkert tøj – shorts og t-shirts – fra Adiddas, taske, drikkedunk og selvfølgelig en fodbold (str. 4) samt frokost og frugtsnack formiddag og eftermiddag.

Hvor: Rudegaard Stadion

Hvornår: Uge 26, mandag d. 26. juni t.o.m. fredag d. 30. juni – alle dage 09:00-15:00, fredag dog til kl. 14.00

Hvem: Træningsparate drenge og piger i årgang 2002 t.o.m. 2010

Pris for deltagelse: kr. 1425,- (inkl. frokost). Ønskes der ingen frokost, skal der ved tilmelding gøres opmærksom på dette. I så fald er prisen for deltagelse kr. 1225,-.

Tilmelding: tilmeld@fcholte.dk – angiv navn, årgang samt ønsket tøjstørrelse (der vil være mulighed for at prøve tøjet inden bestilling – aftales med administrationschef Tine Raabjerg på medlem@fcholte.dk)

Andre Nyheder