24. maj 2020

Af Tine Raabjerg

SÅ kom “køerne” atter på græs… – og de var “sultne”!

I tirsdags oprandt endelig dagen, hvor de første fodboldhungrende børn og unge igen – og under kontrollerede og organiserede forhold – kunne indtage samtlige fodboldbaner på Rudegaard Stadion. Kort før kl. 16 blev der skruet lidt ekstra op for solen – og så lød “startskuddet” ellers…

Heldigvis må man i under træning – og med begrænset kropskontakt – gerne spille kamp… 2013 indledte træningen tirsdag kl. 16

Et lille udsnit på årg. 2010 afventer at blive hentet af deres træner

 

Axel (med bolden) har – også inden Corona – holdt en længere pause fra fodbolden, men har tilsyneladende ikke helt glemt tricks’ne…

 

2009 er også i gang – og hér er Elliot lige sluppet forbi Johan

 

2006 triller også derudaf

 

2013 får “Corona”-undervisning inden træningen starter på ny

Mouhamad “underviser” 2008

Martin gennemgår “Corona-reglerne” med årg. 2009

Også hos de voksne var der julelys i øjnene. 70 dage med hjemmeskole og UDEN klubfodbold er til ende – i hvert fald i træningsøjemed. Kampe og stævner må der dog stadig kigges lidt længere efter. Både græs- og kunstbaner er streget op til 5m-baner og på hver enkelt bane må der være 9 spillere samt en træner. Toppe må kun berøres af træneren, veste må ikke byttes under træning – til gengæld skal hver gruppe kun holde styr på 9 bolde. Aflevering og afhentning er også anderledes fra det, vi kendte inden Coronaen lagde sig tungt ud over det danske land – og over resten af verden. Afsætning og inddeling i træningsgrupper foregår på grusbanen. Ingen forældre på banerne, sprit af før og efter træning, ikke låne drikkedunke af hinanden, blot ét enkelt træningspas om ugen pr. årgang – og så videre. Men allerede efter de første to dage med ”Corona-træning”, viste det sig, at klubben med sindsro kunne øge træningsfrekvensen, så alle (med undtagelse af de alleryngste) allerede fra den kommende uge træner to gange. Vi glæder os til at følge udviklingen og fortsat opleve børn, unge, forældre og trænere, der igen oplever at få stillet deres fodboldsult.

Ikke bare holdkammerater – men også klassekammerater… Dani, Marcus og Christian – 2008

 

En gruppe af klubbens ældste (når man ser bort fra forældreholdene), U19

 

2005 skulle ha’ været konfirmeret for 14 dage siden og til Prag i den kommende uge. I stedet må de glæde sig over at kunne træne igen

2012 pænt på række efter Peter, der er forældretræner på årgangen

 

U16-pigerne er også i gang igen

Fra en forælders synsvinkel… gennem hegnet – de yngste på 2014/15

Carl overrumpler – næsten – far (og træner) Anders i målet… 2014/15

Andre Nyheder