17. maj 2021

Af Katrine Bøgelund

Til forældre: Om opbakning til det gode fodboldliv

I disse måneder starter Mariam vores pigefodbold op. Vi har haft en fantastisk start. Især med pigerne i alderen 9-11 år, hvor vi allerede har omkring fyrre (40!) spillere til træning, hver søndag. Det er stort!

I vores arbejde med at skabe de ideelle rammer for FC Holte Pigefodbold har vi erfaret fra DBU, at den største årsag til at piger mister lysten til fodbold er manglende opbakning fra deres nærmeste til deres fodboldliv. Vi slås stadig med kønsrollemønstre og fordomme om fodbold, så det er afgørende, at familie og venner støtter op om pigernes leg med bolden. En enkelt dum bemærkning fra en uvidende bedstemor eller en veninde kan stoppe et godt fodboldliv.

Vigtigheden af opbakning til det gode fodboldliv gælder selvfølgelig også for drengene.

Læs emails fra klubben. Kom til kampe og stævner. Følg klubben på Facebook. Besøg vores hjemmeside. Vigtigst af af alt: Snak med jeres børn om deres fodboldliv med dets drømme, passion og stærke venskaber.

Andre Nyheder